Åbent samråd om danske børn i syriske fangelejre
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 28-09-2021
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 13.30
Lokale: Landstingssalen
Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsministeren i samråd om danske børn, der sidder fanget i lejre i Syrien. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 28. september 2021 kl. 13.30 i Landstingssalen.

Udvalget har bedt udenrigsministeren redegøre for, hvilken risiko der er for, at de fem danske børn, der sidder fanget i lejre i Syrien, og som i udgangspunktet ikke bliver evakueret med 14 andre børn, ender i de lande, hvor deres mødre har statsborgerskab.

Udvalget ønsker også svar på, hvilke retssikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige og socioøkonomiske risici der for børnene må forventes at være forbundet med en udvisning til de lande, hvor mødrene har statsborgerskab.

Samrådsspørgsmål AS er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Kontakt
Udvalgssekretær
Niklas Borker Bjerre
3337 3621
Send e-mail
Udvalgsassistent
Amalie Andresen
3337 3618
Send e-mail