Formålet med rejsen er, at blive gjort nærmere
bekendt med de aktuelle udenrigspolitiske problemstillinger i
Arktis, herunder med de fælles udfordringer for de fem
arktiske kyststater. Udfordringer som i dansk perspektiv er
behandlet i Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis. Gennem
samtaler med en bred vifte af politikere og organisationer i Oslo,
Kirkenes, Murmansk og Moskva vil der blive sat fokus på
perspektiverne for anvendelsen af nye sejlruter i form af Nordvest-
og Nordøstpassagerne, og på hvilke afledte effekter
afsmeltningen og sejlruterne vil have militært og civilt samt
i forhold til redning og miljø. Endelig vil der også
blive sat fokus på den indenrigs- og udenrigspolitiske
situation i Norge og Rusland.