Udvalget for Landdistrikter og Øer tager på
studiebesøg til Finnsnes, Tromsø og Oslo i Norge fra
den 26. til den 29. september 2023 for at undersøge og
få viden om, hvordan Norge arbejder med at styrke
landdistrikter og yderområder. Udvalget ønsker at
høre om og opleve initiativer, der understøtter en
positiv udvikling i landdistrikterne, herunder initiativer
iværksat for at bremse barrierer for en positiv udvikling.
Udvalget ønsker endvidere at studere, hvordan
støtteordninger for landdistrikter og yderområder i
Norge fungerer i praksis. Herudover ønsker udvalget at
få kendskab til initiativer, der fremmer rekruttering, f.eks.
rekruttering til offentlige stillinger og rekruttering, der
imødeser lægemangel og andre sundhedsfaglige
medarbejdere til yderområder. Udvalget ønsker desuden
at lære om initiativer og erfaringerne med at øge
bosætning i yderområder, og hvorledes man arbejder med
tiltrækning og tilflytning af nye beboere, også de
unge. Udvalget skal desuden høre, hvordan Norge arbejder med
uddannelse, udvikling af erhverv, beskæftigelse,
infrastruktur m.v. set fra et landdistriktspolitisk perspektiv.