Åben høring den 5. februar om udfordringer med belåning i landdistrikterne
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Mødedato: 05-02-2025
Starttidspunkt: 09.30
Sluttidspunkt: 12.30
Lokale: Landstingssalen
Udvalget for Landdistrikter og Øer holder en åben høring om udfordringer med belåning i landdistrikterne. Høringen finder sted onsdag den 5. februar 2025 kl. 9.30-12.30 i Landstingssalen på Christiansborg.

Hvilke udfordringer og hindringer møder borgere og virksomheder, når de forsøger at optage lån eller opnå finansiering i landdistrikterne, og hvad skal der til for at komme belåningsudfordringer i landdistrikterne til livs?

Udvalget ønsker med høringen at belyse de aktuelle udfordringer med privat og erhvervsmæssig belåning i landdistrikterne og at få viden om, i hvilken grad der på trods af forskellige statslige tiltag fortsat er udfordringer med at optage lån i landdistrikterne.

Høringen vil fokusere på de udfordringer, som f.eks. borgere, virksomheder og dagligvarebutikker står over for med henblik på at identificere barrierer og diskutere mulige løsninger.

Programmet offentliggøres snarest.

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Hvis du ønsker at deltage som tilhører til høringen, kan du tilmelde dig her senest dagen før kl. 12.00.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

Høringen tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.

Kontakt
Folketingets Oplysning
Christiansborg
1218 København K
Telefon: 3337 3338
E-mail: [email protected]