Formålet med studiebesøget er, at udvalget
får viden om udviklingen på Lolland og Falster og de
udfordringer, Lolland og Falster står over for, og de
initiativer, der er taget for at imødegå og
løse disse udfordringer. Udvalget får under
studiebesøget mulighed for at drøfte forholdene
på Lolland og Falster med relevante myndigheder, foreninger,
organisationer og repræsentanter for erhvervslivet. Et af
temaerne for studieturen vil være udvikling, muligheder og
udfordringer for Lolland og Falster som følge af Femern
Bælt-projektet og udvidelsen af Gedser-Rostock.