Studietur til sydfynske småøer m.m.
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Startdato: 06-06-2016
Slutdato: 07-06-2016
Sted: Sydfynske småøer
Udvalget for Landdistrikter og Øer foretager den 6. og 7. juni 2016 en studietur til sydfynske småøer (Lyø, Avernakø og Bjørnø), Søby Havn på Ærø samt den lokale aktionsgruppe LAG SØM.

Programmet for studieturen omfatter bl.a. disse punkter:

Lyø Beboerforening giver udvalget en rundvisning på Lyø, som bl.a. vil omfatte øens seværdigheder og turistfaciliteter og give et indtryk af Lyøs natur, herunder vil forventningerne til turismen i lyset af nedsættelsen af færgetaksterne blive drøftet.

Udvalget skal under besøget på Avernakø bl.a. se og høre om udvidelse af havnen og øens skole- og botilbud for børn og unge. Udvalget besøger også Avernakø købmandshandel, som drives af bestyrere i samarbejde med øens butiksforening. Udvalget holder endvidere et borgermøde i Avernakø Forsamlingshus, hvor udvalget har inviteret øens beboere til en fri og åben diskussion om glæder og udfordringer ved at bo på en ø som Avernakø.

Bjørnø Beboerforening giver udvalget en rundvisning på øen, hvor udvalget bl.a. skal besøge Bjørnø Vingård, Galleri Ena, Bjørnø Hereford og Bjørnø Vandværk. Udvalget skal også høre om projekterne Kys Frøen og Find Haletudsen, som skaber moderne attraktioner for børnefamilier, der aktiverer vores natur- og kulturarv.

Udvalget skal under besøget på Søby Havn bl.a. høre om planerne om at udvide havnen, og hvilken betydning det har for Ærø. Udvalget besøger også virksomhederne Søby Værft, Søby Skibselektro og Nautic Wood og skal høre om maritime virksomheders potentialer for Ærø.

Udvalget skal møde den lokale aktionsgruppe på Fyn (LAG SØM) og drøfte aktionsgruppens arbejde og udfordringer og besøge projektet Blå Støttepunkter (shelters) ved Millinge Klint.



Formål

Formålet med studieturen er at få viden om udviklingen på Lyø, Avernakø og Bjørnø (udfordringer, initiativer og aktiviteter). Nedsættelsen af færgetakster - som vedtaget af Folketinget den 3. juni - vil blive drøftet under besøget. Udvalget skal endvidere høre om planerne om at udvide Søby Havn, og hvilken betydning det har for Ærø, samt høre om den lokale aktionsgruppes (SØM) arbejde og udfordringer.

Deltagere
Øvrige deltagere

  • Karen Ellemann (V), social- og indenrigsminister
  • Christian Thygesen (V), borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Dorthe Winther, formand, Sammenslutningen af Danske Småøer
  • Steffen Husted Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
  • Jørgen Nielsen, udvalgssekretær
  • Tommy Jørgensen, udvalgsassistent


Program
Budget
45.000 kr.
Regnskab
30.099 kr.