Åbent samråd om konsekvenserne ved en mulig udvidelse af Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Mødedato: 28-08-2024
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 15.00
Lokale: 2-080
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har kaldt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) i samråd om konsekvenserne ved en mulig udvidelse af Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 28. august 2024 kl. 14.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at den mulige udvidelse af Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild ikke går ud over udviklingen i Thisted Kommune, og hvad ministeren konkret vil gøre for at sikre, at lokalområdet mærker gevinsterne af en udvidelse af testcenteret.

Der henvises til brev fra Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune, af den 24. maj 2024, jf. ULØ alm. del - bilag 126, og artiklen "En skarp protest fra Thisted får støtte fra andre kommuner" bragt i Jyllands-Posten den 7. juni 2024.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Mads Fallesen
3337 3642
Send e-mail
Udvalgsassistent
Anna Udby Seitzberg
3337
Send e-mail