Uddannelses- og Forskningsudvalget besøger Oxford og Cambridge
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Startdato: 28-01-2016
Slutdato: 29-01-2016
Sted: England
En delegation fra Uddannelses- og Forskningsudvalget besøger Oxford og Cambridge. Turen til England foregår torsdag den 28. januar og fredag den 29. januar 2016
Formål

Formålet med turen er at få belyst, hvordan det engelske uddannelsessystem med sine traditioner for eliteuddannelse og særlige uddannelsesprogrammer for talentfulde studerende, har formået at blive rangeret blandt verdens bedste uddannelser. Endvidere ønsker udvalget indsigt i hvilke strukturelle og økonomiske vilkår de engelske eliteuddannelser arbejder under. Udvalget skal sammen med uddannelses- og forskningsministeren besøge to eliteuddannelsesinstitutioner, Oxford og Cambridge, og skal gennem dialog med studerende på de særlige uddannelsesprogrammer høre om, hvad der adskiller det engelske uddannelses- og forskningssystem fra det danske. Udvalget skal også mødes med en række forskere og professorer, for at drøfte deres arbejdsmetoder i forholdet til de studerende og til forskningen. Erfaringerne fra studieturen skal bruges i det videre politiske arbejde med henblik på at understøtte de danske videregående uddannelsesinstitutioner og sikre at de fremadrettet kan udbyde uddannelser i verdensklasse.

Deltagere
Øvrige deltagere

Fra Folketingets udvalgssekretariat
Udvalgssekretær Pernille Olesen Mønnike
Udvalgsassistent Sherie del Prado Falding Sørensen

Fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V)
Departementschef Agnete Gersing
Ministersekretær Ragna Petersen og kontorchef Lars Beer Nielsen.



Program

Se program



Budget
70.000 kr.
Regnskab
0 kr.