Åbent samråd med justitsminister Nick Hækkerup
(S) om, hvilken betydning det har for Instrukskommissionens
beretning, at der mangler en række mails fra ledende
medarbejdere m.m.
Samrådet er åbent for alle og afholdes tirsdag den 12.
oktober 2021 kl. 15.00-16.00 i Landstingssalen på
Christiansborg.
Udvalget har spurgt ministeren:
"Vil ministeren - idet der henvises til artiklen "De syv
øverste chefers mailbokse blev slettet forud for
undersøgelse af instrukssagen" fra DR Nyheder den 6. juni
2021 - redegøre for, hvilken betydning det har for
Instrukskommissionens beretning, at der mangler en række
mails fra ledende medarbejdere, og vil ministeren herunder
redegøre for,
- om ministeren kan garantere den fornødne retssikkerhed for
Inger Støjberg, når der mangler en væsentlig del
af det samlede billede,
- om ministeren mener, at de nye oplysninger om, at flere ledende
medarbejdere i ministeriet har fået slettet deres mails,
bør ændre ved den rigsretssag, som ministerens eget
parti stemte for,
- om ministeren mener, at Folketinget har truffet beslutningen om
at stille Inger Støjberg for Rigsretten på et
tilstrækkeligt oplyst grundlag, og
- hvad der er sket, siden den tidligere regering udarbejdede udkast
til retningslinjer, der skulle sikre, at mails blev gemt?"
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peter Skaarup (DF).