Formålet med turen er, at udvalgene skal høre om
forskellige transportpolitiske problemstillinger i praksis og
få indblik i de faktiske forhold i Øresundsregionen
gennem besøg hos bl.a. Ystad Havn og i Helsingør.
Turen skal også være med til at forbedre det
dansk-svenske politiske samarbejde og bekendtskab. "Jeg og de
øvrige medlemmer glæder os til at komme rundt i
Øresundsregionen, hvor vi kommer til at høre om nogle
af de udfordringer, løsninger og projekter, der rører
sig på udvalgets område og møde nogle af dem,
der har konkrete erfaringer med sager, som vi arbejder med
politisk", siger formand for Transportudvalget Mogens Jensen (S).