Transportudvalget skal i forbindelse med opholdet i
Østrig mødes med repræsentanter for det
østrigske transportministerium, der vil fortælle om
den transportpolitiske strategi for jernbanetransport i
Østrig og finansiering af den østrige
jernbaneinfrastruktur. Endvidere skal udvalget se på krav til
moderne stationsbyggeri i forbindelse med et besøg på
den nye hovedbanegård i Wien, Bahnorama, og have
drøftelser med en privat østrigsk operatør.
Udvalget skal også høre om finansiering af de
østrigske motorveje via Maut-systemet.
I Schweiz skal udvalget se nærmere på organiseringen
af den kollektive trafik i Bern i forbindelse med et besøg
hos BernMobil, herunder etableringen af nye letbanelinjer. I Basel
skal udvalget høre om organiseringen af den kollektive
traifk i Basel med særligt fokus på organisation og
moderne infrastruktur. Endelig skal udvalgtet mødes med
repræsentanter for de schweiziske jernbaner, der vil
redegøre for udviklingen vedr. togkontrolsystemer i Schweiz
og give udvalget et indblik i baggrunden for de schweiziske
jernbaners høje regularitet.