Åbent samråd med miljø- og ligestillingsministeren og transportministeren om partikelforurening fra Københavns Lufthavn
Udvalg: Transportudvalget
Mødedato: 27-02-2025
Starttidspunkt: 08.30
Sluttidspunkt: 10.00
Lokale: 1-133
Transportudvalget har kaldt miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) i samråd om partikelforurening fra Københavns Lufthavn. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 27. februar 2025, kl. 08.30 – 10.00 i lokale 1.133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, hvilke foranstaltninger regeringen og staten, som ejer af Københavns Lufthavn, vil tage for at afhjælpe den massive partikelforurening fra lufthavnen, som er dokumenteret af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i april og oktober 2024? Udvalget har også bedt ministrene forholde sig til de konkrete handleforslag, som borgerinitiativet "Borgere mod lufthavnsforurening" har fremlagt med henblik på at begrænse luftforureningen og beskytte borgerne mod luftforureningen fra Københavns Lufthavn, jf. TRU alm. del - bilag 119.

Der henvises til rapporterne »Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup«, videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, april 2024 og »Kortlægning af partikelforureningen i Tårnby Kommune. Sammenfatning af delrapport 1,2,3 og 4«, Fagligt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, oktober 2024.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL) og Peder Hvelplund (EL).

Tilmelding

Samrådet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig, også for pressen. Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter i først-til-mølle-princippet. Tilmelding skal ske senest kl. 11.00, dagen inden samrådet bliver afholdt.

Gæster udefra bør beregne ekstra tid til registrering i Besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek.

Samrådet tv-optages og vil blive vist direkte her på hjemmesiden. Optagelsen vil efterfølgende kunne (gen)ses her på siden og under "TV fra Folketinget". Desuden vises samrådet forskudt på Folketingets tv-kanal.

Regler for fotografering og optagelse af film og lyd under åbne samråd
Fotografering under åbne samråd kan virke forstyrrende og bør derfor begrænses mest muligt. Til gengæld er tv-optagelser og dermed også billeder fra åbne samråd som beskrevet ovenfor tilgængelige her på hjemmesiden efter samrådet. Folketingets optagelser og billeder fra åbne samråd kan frit bruges af alle. Det er dog ikke tilladt at manipulere med optagelserne eller benytte dem til kommercielt formål. Har man alligevel behov for at tage egne billeder eller optage film og lyd under et åbent samråd, skal dette primært ske i løbet af samrådets første minut. Dette må kun ske efter forudgående aftale med udvalgets formand via Udvalgssekretariatet. Udvalgsformanden kan også give tilladelse til, at den enkelte fotograf, journalist eller privatperson i løbet af samrådets første minut bevæger sig rundt i udvalgslokalet for at tage billeder.

Efter samrådets første minut må fotografering og lyd- eller filmoptagelse kun foregå siddende fra tilhørerpladserne, og det skal ske uden at forstyrre udvalgsmødet. Fotografering skal efter det første minut foregå uden blitz og lyd. Udvalgsformanden kan til enhver tid bede om, at fotografering og film- og lydoptagelser standses, hvis det generer de tilstedeværende eller forstyrrer samrådet.

Tilmelding på e-mail