Transportudvalget har bedt ministrene om at svare på, om
de mener, det er tilfredsstillende, at Justitsministeriet og
Transportministeriet i seks måneder ikke har kunne svare
på, om der er lovhjemmel til, at Sund & Bælt kan
udføre hastighedskontroller. Dertil spørges, om der
er lovhjemmel til, at politiet kan udstede bøder på
baggrund af disse kontroller.
Ministrene bedes også redegøre for, om de mener, det
er hensigtsmæssigt, at en privat aktør udfører
hastighedskontroller, og for hvordan det sikres, at
målingerne bag hastighedskontrollerne udføres
korrekt.
Samrådsspørgsmål A er stillet efter ønske
fra Steffen Larsen (LA).