Formålet med høringen torsdag den 25. april 2024,
kl. 15.00 - 18.00 er, som led i udvalgets behandling af L 112 - lov
om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, at bibringe udvalget og
andre interesserede yderligere viden og afklaring af en række
forhold ved projektet, som har været debatskabende, herunder
projektets påvirkning af drikkevand og asbestdeponier.
Derudover har den valgte linjeføring over Egholm været
genstand for diskussion i den offentlige debat, og høringen
har derfor også til formål at belyse og kvalificere
denne debat med en række forskellige ekspert- og
interessentindlæg.
Programmet kan ses her.
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest dagen før kl. 18. Der er et begrænset
antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt
efter først til mølle-princippet.
Tilmeld dig høringen her.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time inden høringen starter. Det er tilladt at optage
lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at
forstyrre høringens afvikling i øvrigt.
Høringen tv-optages og vil blive vist på
Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes
efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises
høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.