Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har inviteret
sundhedsordførerne til en studietur til Norge under
overskriften "Nordiske veje til digitalisering og bedre brug af
data i sundhedsvæsenet". Formålet med studieturen til
Norge er, at få mulighed for at blive klogere på
muligheder og problemstillinger ved digitalisering og brug af
sundhedsdata på baggrund af Norges konkrete erfaringer.
Studieturen vil blandt andet give indblik i Norges handlingsplaner
for eSundhed og brug af data til behandling og kvalitetsudvikling,
best practice eksempler samt overvejelser om datasikkerhed.