Baggrunden for mødet er, at strategien for personlig
medicin udløb i 2022, og at det følger af
regeringsgrundlaget, at der skal udarbejdes en ny strategi for
personlig medicin i denne valgperiode. Formålet med
ekspertmødet er at give udvalget viden om personlig medicin
og brugen heraf og dermed være med til at skabe et godt
grundlag for drøftelser om en ny strategi.
Nogle af de spørgsmål, som udvalget ønsker
belyst under ekspertmødet, er:
- Erfaringer med og udbyttet af hidtidig strategi om personlig
medicin? Relevante erfaringer fra andre lande?
- Lovgivningsmæssige, juridiske og samfundsmæssige
aspekter forbundet med personlig medicin?
- Hvordan kan personlig medicin og nye teknologier medvirke til
at mindske overbehandling og unødig opfølgning
m.m.?
- Medicinrådets praksis, herunder ift. sjældne
sygdomme?
- Patientperspektiver?
- Hvordan kan medicinalindustrien medvirke?
På ekspertmødet vil der være oplæg
fra:
- Bettina Lundgren, direktør, Nationalt Genom Center
- Sisse R. Ostrowski, professor, overlæge, Rigshospitalet,
Københavns Universitet
- Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen,
formandskab for Medicinrådet
- Ida Sofie Jensen, koncernchef,
Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
- Anders Bojesen, speciallæge i Klinisk Genetik, Ph.d., AB
Genetik - Lægefaglig rådgivning
- Morten Freil, direktør, Danske Patienter
Programmet fremgår her.
Ekspertmødet er åbent for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest dagen før kl. 10. Der er et meget begrænset
antal pladser til ekspertmødet, og pladserne vil blive
fordelt efter først til mølle-princippet.
Tilmeld dig her.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time, inden ekspertmødet starter. Det er tilladt at
optage lyd og billeder under ekspertmødet, hvis det kan ske
uden at forstyrre ekspertmødets afvikling.
Det er et åbent ekspertmøde, som bliver vist på
www.ft.dk, hvor videoen også efterfølgende kan
ses.