Sundhedsministeren er blevet bedt om at redegøre for om
ministeren mener, at der er sket en korrekt og
fyldestgørende implementering af Folketingets vedtagelse af
14. marts 2019 (V 82) om ME-træthedssyndrom.
Udvalget har også bedt ministeren redegøre for
ministerens holdning til, at patienter fortsat bliver henvist til
fysisk genoptræning og kognitiv terapi, selvom international
ME-forskning og sundhedsstyrelser i lande omkring os er stoppet med
den skadelige behandling af ME-patienter.
Udvalget har desuden bedt ministeren svare på, om ministeren
overvejer nye politiske initiativer og tiltag ift. diagnosticering
og behandling af ME-patienter.
Samrådsspørgsmålene er stillet af
udvalget.