Åbent samråd om aflivning af mink
Udvalg: Sundhedsudvalget
Mødedato: 10-11-2020
Starttidspunkt: 15.00
Sluttidspunkt: 17.30
Lokale: Landstingssalen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har kaldt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i haste samråd. Samrådet finder sted tirsdag den 10. november 2020 kl. 15.00.

Ministeren er blevet bedt om redegøre for grundlaget for regeringens beslutning om at aflive alle danske mink, herunder:
- hvorfor Folketingets partier alene blev orienteret kort før regeringen udmeldte sin beslutning om at aflive alle danske mink,
- hvorfor regeringen ikke har truffet beslutning om, at avlsmateriale fra mink skal opbevares og gemmes i statsligt regi,
- hvorfor datagrundlaget, der ligger til grund for regeringens beslutning om at aflive samtlige danske mink ikke blev fremlagt for offentligheden før efter beslutningen var taget og
- om regeringen eller Statens Serum Institut har bedt om hjælp fra udenlandske eksperter til at analysere de videnskabelige fund, der er gjort i forbindelse med den særlige mutation af corona-virus i mink


Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Ellen Trane Nørby (V), Sophie Løhde (V), Jane Heitmann (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Karsten Lauritzen (V) og Alex Vanopslagh (LA).

Kontakt
Udvalgssekretær
Jørgen Nielsen
3337 5528
Send e-mail
Udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Hanne Schmidt
3337 5538
Send e-mail