Formålet med
høringen er få belyst udfordringerne med at sikre
sundhedspersonale i hele Danmark.
På
høringen vil der være oplæg fra:
- Ditte Hughes, afdelingschef, Koncern HR, Region Midtjylland, og
formand for Danske Regioners strategiske uddannelsesgruppe.
- Michael Bräuner Schmidt, lægefaglig direktør,
Aalborg Universitetshospital.
- Lisbet Lentz, fhv. velfærds- og
undervisningsdirektør, Ishøj Kommune.
- Jeppe Rosengård Poulsen, næstformand i Danske
SOSU-skoler og direktør for SOSU H.
- Daniel Schwartz Bojsen, direktør for Sundhed, Social og
Engineering, Professionshøjskolen Absalon.
Udvalget
ønsker bl.a. følgende spørgsmål
belyst:
- Hvor i Danmark mangler vi p.t. sundhedspersonale, og hvordan er
udsigterne fremadrettet?
- Hvordan håndterer regioner og kommuner i praksis
udfordringer med mangel på sundhedspersonale (evt. belyst med
eksempler)?
- Hvilke initiativer kan være med til at rekruttere
personale og skabe attraktive arbejdspladser i regioner og kommuner
på sundheds- og ældreområdet?
- Hvad kan sættes i gang af initiativer på nationalt,
regionalt og/eller kommunalt niveau for at sikre
tilstrækkeligt sundhedspersonale i hele landet og et
fremtidssikret sundhedsvæsen, hvor f.eks. geografi ikke
spiller ind i forhold til den enkeltes mulighed for behandling og
pleje?
- Hvordan kan uddannelsesinstitutioner og andre aktører
bidrage til at sikre, at der i fremtiden er tilstrækkelig med
uddannet sundhedspersonale i hele Danmark?
- Hvordan er samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og
aftagerne af nyuddannede på sundheds- og
ældreområdet, herunder regioner og kommuner, og hvad
kan evt. gøres anderledes/bedre?
- Erfaringer og læring inden for sundhedsvæsenet af
covid-19-epidemien.
Høringen
tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets
hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende
under "
TV
fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt
på Folketingets tv-kanal.