Socialudvalget foretager en studietur til Portugal og Schweiz i
uge 10 for at se nærmere på modeller for
afkriminalisering af besiddelse af stoffer, der styrker indsatsen
mod stofbrug og afhængighed gennem en målrettet social-
og sundhedsfaglig intervention frem for straf. Formålet med
studieturen er at gøre udvalget klogere på, hvordan en
styrket social indsats kan opnås gennem modeller for
afkriminalisering af stoffer. Der er således ikke tale om at
se på modeller for legalisering af stoffer, men modeller,
hvor besiddelse af stoffer til eget forbrug ikke længere
medfører en strafferetlig sanktion - som f.eks. en
bøde, men i stedet f.eks. et tilbud om behandling i
sundhedssystemet og parallelt hermed styrkede sociale indsatser,
der kan give borgerne styrkede muligheder for f.eks. uddannelse og
beskæftigelse.