Social- og Ældreudvalget besøger Oslo, Norge
Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Startdato: 09-03-2022
Slutdato: 11-03-2022
Sted: Oslo, Norge
Formålet med Social- og Ældreudvalgets tur til Norge er at få mere viden i forhold til en række emner inden for udvalgets ressortområde:
  • Anvendelse af slægts- og netværksplejefamilier: Udvalget ønsker at få viden om, hvordan Norge arbejder med anbringelse af børn og unge i slægts- og netværksplejefamilier, herunder hvilke redskaber Norge anvender for at inddrage barnets familie/netværk.
  • Anvendelse af bortadoptioner i Norge: Udvalget ønsker at få viden om anvendelse af bortadoptioner i Norge. I Norge anvendes bortadoption i langt højere grad end i Danmark, og udvalget ønsker derfor at blive klogere på de faktorer, der gør sig gældende i forbindelse med gennemførelsen af bortadoptioner.
  • Familiebehandling m.v.: Udvalget ønsker at få et nærmere indblik i familiebehandlingstilbud i Norge, og skal i den forbindelse bl.a. besøge behandlingsstedet Modum Bad, der bl.a. har til formål at fremme psykisk trivsel og livskvalitet i familier.
Udvalget har i forbindelse med besøget bl.a. aftalt møder med forskere, politikere og offentlige institutioner, der arbejder indenfor de ovenfor nævnte områder med henblik på at få et mere indgående kendskab til, hvordan man i Norge arbejder med udsatte børn og unge og deres familier. Turen har således til formål at give inspiration til tiltag og løsningsmodeller i medlemmernes videre arbejde med kommende politiske initiativer i Danmark.


Deltagere
Øvrige deltagere

Charlotte Avnsted-Vilman, udvalgssekretær
Karoline Ove Dahl, udvalgssekretær
Sherie Del Prado Falding Sørensen, udvalgsassistent

Program
Budget
60.000 kr.
Regnskab
54.020 kr.