OBS! Tilmelding til dette samråd er desværre ikke muligt, da alle pladser nu er optaget. Åbent samråd om adoptionsområdet i Danmark
Udvalg: Socialudvalget
Mødedato: 22-02-2024
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: Proviantsalen, Provianthuset
Folketingets Socialudvalg har kaldt social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), i samråd torsdag den 22. februar 2024 kl. 13.00 i Proviantsalen, Proviantgården på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren om at redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til en uvildig og juridisk bindende undersøgelse af hele adoptionsområdet i Danmark - ligesom det er sket i Sverige og Norge, samt hvorfor ministeren i afkræftende fald ikke vil iværksætte en uvildig og juridisk bindende undersøgelse af hele adoptionsområdet i Danmark, når ministeren som os andre er vidende om, at forældre er blevet franarret deres børn under falske vilkår, og at børn har fået franarret sig retten til deres biologiske forældre og sande livshistorie.

Udvalget har derudover bedt ministeren om at redegøre for, hvorvidt ministeren er villig til at sørge for, at der placeres et ansvar for de fejl og forseelser, der har fundet sted - og at få afdækket det fulde omgang af potentielle sager.

Samrådsspørgsmål O-P er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD og Katrine Daugaard (LA).

Kontakt
Udvalgssekretær
Nikolaj Beuschel
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Roel Andersen
3337 5535
Send e-mail