Udvalget har bedt social- og ældreministeren svar
på, hvad ministeren mener om, at Familieretshuset
begrænser forældres samvær med deres børn
med den forklaring, at forældres gentagne ansøgninger
om samvær og klager over afgørelser, vurderes at
være konfliktoptrappende.
Endvidere har udvalget bedt ministeren svare på, hvad
ministerens holdning er til, at Familieretshuset krænker
børn og forældres retssikkerhed ved for lange
sagsbehandlingstider og vilkårlig sagsbehandling, som det
fremgår af "Retssikkerhedsbarometer-undersøgelsen
2021" (Advokatsamfundet, 3. februar 2021).
Samrådsspørgsmålet udspringer også af
artiklen "Jan kæmper for at få sin søn tilbage:
Jeg har mistet tilliden til det danske system" bragt i BT den 2.
maj 2021.
Samrådsspørgsmålet AE er stillet efter
ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Marie Bjerre
(V).