Åbent samråd om Danmarks Statistiks kommercielle salg af data
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Mødedato: 31-01-2019
Starttidspunkt: 12.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 2-080
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har kaldt økonomi- og indenrigsministeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i samråd om Danmarks Statistiks kommercielle salg af data. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 31. januar 2019 kl. 12.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvilke overvejelser ministeren gør sig i anledning af, at Danmarks Statistik ifølge Politiken de seneste knap 15 år har fordoblet salget af data til private virksomheder, offentlige myndigheder og forskere, og at disse data i kombination med andre kilder i højere grad end tidligere bliver brugt til målrettet markedsføring, politisk kommunikation samt kredit- og risikovurderinger af borgerne.

Endvidere har udvalget bl.a. spurgt, om ministeren vurderer, at Danmarks Statistiks praksis med kommercielt salg af data er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks fortrolighedspolitik, og om man som borger har sikkerhed for, at data fra Danmarks Statistik, er tilstrækkeligt anonyme, når man i dag (i modsætning til for 10 år siden) kan supplere sådanne data med oplysninger, som stammer fra f.eks. sociale netværk, apps og cookies?

Samrådsspørgsmålene L, M, N og O er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Kontakt
Udvalgssekretær
Nikolaj Beuschel
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Mikkel Bjerregaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Roel Andersen
3337 5535
Send e-mail