Formålet med studieturen er at indhente viden om
justitsområdet på Færøerne generelt og
give udvalget indsigt i de forhold, der er særligt
kendetegnende ved justitsområdet på
Færøerne, herunder samspillet mellem de forskellige
aktører på justitsområdet. Udvalget har
således planlagt at besøge politiet, retten og
kriminalforsorgen samt at mødes med politikere og
repræsentanter fra relevante myndigheder og
interesseorganisationer. Samtidig kan studieturen bidrage til
udvalgets forberedelser til de kommende forhandlinger om
flerårsaftaler for politiet og anklagemyndigheden og
følge op på den netop indgåede aftale om
domstolenes flerårsøkonomi.