Udvalget har bedt ministerne om at redegøre for, hvad de
konkret kan gøre for at hjælpe de odenseanske
kolonihaveforeninger, der er blevet indtaget af kriminelle bander,
og har udviklet sig til parallelsamfund.
Derudover har udvalget bedt ministerne om, set i lyset af, at en
kolonihave ikke må være ens faste bopæl,
undersøge hvordan det kan gøres nemmere at smide
kolonihaveejere ud af foreninger og idømme dem opholdsforbud
i disse, hvis de har en kriminel eller chikanøs
adfærd.
Udvalget ønsker yderligere at høre om ministerne
mener, at det nu mangeårige problem med ulovlig beboelse og
kriminelle bander i kolonihaver giver anledning til at revidere
kolonihaveloven set i lyset af, at man ikke har kunnet forhindre
udviklingen med den nuværende lovgivning.
Samrådsspørgsmål AD-AF er stillet efter
ønske fra Mai Mercado, (KF).