Åbent samråd om offentligt ansattes ytringsfrihed
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 09-01-2025
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 11.15
Lokale: 2-080
Retsudvalget har kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om offentligt ansattes ytringsfrihed. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 9. januar 2024, kl. 10.15-11.15 i værelse 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan en ny lov om offentligt ansattes ytringsfrihed skal gøre en forskel i forhold til at værne om offentligt ansattes ytringsfrihed, og hvordan den vil stille offentligt ansatte bedre. Ministeren bedes også redegøre for, hvad han vil gøre for at beskytte privatansattes ytringsfrihed.

Derudover har udvalget bedt ministeren om at redegøre for, hvorfor han ikke finder det vigtigt, at loven indeholder skærpede bevisbyrdekrav og godtgørelse i tilfælde af, at offentligt ansatte udsættes for ansættelsesretlige sanktioner som følge af en i øvrigt lovligt fremsat ytring. Ministerens bedes også redegøre for, hvorfor han ikke finder det relevant at indføre regler, som pålægger en offentlig arbejdsgiver pligt til udtrykkeligt at informere offentligt ansatte om deres ytringsfrihed.

Samrådsspørgsmål K-L er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt, (SF).

Tilmelding

Samrådet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig, også for pressen. Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter i først-til-mølle-princippet. Tilmelding skal ske senest kl. 11.00, dagen inden samrådet bliver afholdt.

Gæster udefra bør beregne ekstra tid til registrering i Besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek.

Samrådet tv-optages og vil blive vist direkte her på hjemmesiden. Optagelsen vil efterfølgende kunne (gen)ses her på siden og under "TV fra Folketinget". Desuden vises samrådet forskudt på Folketingets tv-kanal.

Regler for fotografering og optagelse af film og lyd under åbne samråd
Fotografering under åbne samråd kan virke forstyrrende og bør derfor begrænses mest muligt. Til gengæld er tv-optagelser og dermed også billeder fra åbne samråd som beskrevet ovenfor tilgængelige her på hjemmesiden efter samrådet. Folketingets optagelser og billeder fra åbne samråd kan frit bruges af alle. Det er dog ikke tilladt at manipulere med optagelserne eller benytte dem til kommercielt formål. Har man alligevel behov for at tage egne billeder eller optage film og lyd under et åbent samråd, skal dette primært ske i løbet af samrådets første minut. Dette må kun ske efter forudgående aftale med udvalgets formand via Udvalgssekretariatet. Udvalgsformanden kan også give tilladelse til, at den enkelte fotograf, journalist eller privatperson i løbet af samrådets første minut bevæger sig rundt i udvalgslokalet for at tage billeder.

Efter samrådets første minut må fotografering og lyd- eller filmoptagelse kun foregå siddende fra tilhørerpladserne, og det skal ske uden at forstyrre udvalgsmødet. Fotografering skal efter det første minut foregå uden blitz og lyd. Udvalgsformanden kan til enhver tid bede om, at fotografering og film- og lydoptagelser standses, hvis det generer de tilstedeværende eller forstyrrer samrådet.

Tilmelding på e-mail