Retsudvalget
ønsker som led i Folketingets behandling af lovforslag L 93
om logning bl.a. ved denne høring at få større
indsigt i brugen af registrering og opbevaring af teleoplysninger
f.eks. som efterforskningsværktøj og som bevis i
retssager.
Udvalget
ønsker desuden at få belyst, hvilke konsekvenser
lovforslaget forventes at have i forhold til respekten for
grundlæggende rettigheder, herunder EU-Domstolens praksis
vedrørende logningsregler, samt hvilke konsekvenser
lovforslaget forventes at få for borgerne, teleudbydere og
øvrige relevante aktører.
På
høringen vil der være oplæg fra:
- Henrik Øe, partner i Gorrissen Federspiel, tidligere
generaladvokat ved EU-Domstolen
- Louise Holck, direktør for Institut for
Menneskerettigheder
- Jacob Mchangama, direktør i Justitia
- Jakob Willer, direktør for Teleindustrien
- Lykke Sørensen, politidirektør i Rigspolitiet, og
Lars Mortensen, politiinspektør i National enhed for
Særlig Kriminalitet
- Caroline Østergaard Nielsen, statsadvokat ved
Rigsadvokaten, og Marie Bindslev, vicestatsadvokat ved
Rigsadvokaten
- Christian Lundblad, retspræsident ved Retten på
Frederiksberg
Programmet for
høringen kan findes
her.
Høringen
bliver tv-optaget og vist live på Folketingets hjemmeside
her. Høringen vil også kunne findes
efterfølgende under "TV fra Folketinget".
Høringen
bliver afholdt uden adgang for tilhørere.