Åbent samråd om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v.
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 07-12-2021
Starttidspunkt: 09.30
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: Landstingssalen
Folketingets Retsudvalg har kaldt statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v.

Samrådet er åbent og finder sted tirsdag den 7. december 2021 kl. 9.30 i Landstingssalen på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for henholdsvis Statsministeriets og Justitsministeriets retningslinjer for opbevaring, adgang og backup af slettede e-mails og tekstbeskeder, herunder for mulighederne for, at medarbejdere i Statsministeriet og Justitsministeriet af egen drift kan slette dokumenter m.v. permanent, således at de ikke kan genskabes, og om ministrene i forlængelse heraf vil redegøre for forløbet vedrørende sletning af tekstbeskeder af interesse for Minkkommissionen.

Derudover er ministrene blevet bedt redegøre for regler og retningslinjerne for sikring af materiale til brug for henholdsvis undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, og om de nye retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af slettede e-mails også omfatter andre dokumenter, herunder tekstbeskeder og anden kommunikation.

Endelig er ministrene blevet bedt om at kommentere oplysninger om, at Minkkommissionen ikke har modtaget journaliserede sms-beskeder fra Statsministeriets topfolk, herunder oplyse om en konkret sms-besked fra en topembedsmand i Statsministeriet burde have været journaliseret.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Christina Marie Amann
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Schwaner
3337
Send e-mail