Formålet med turen er, at udvalget skal høre om
forskellige miljø- og fødevarepolitiske
problemstillinger i praksis og få indblik i de faktiske
forhold gennem besøg på bl.a. en insektfabrik, en
fiskerivirksomhed, området for en kommende naturnationalpark,
en gård og et jordfordelingsprojekt.
"Jeg og de øvrige medlemmer glæder os til at komme
til Jylland, hvor vi kommer til at høre om nogle af de
udfordringer, løsninger og gode historier, der rører
sig på udvalgets område og møde nogle af dem,
der har konkrete erfaringer med sager, vi arbejder med på
Christiansborg", siger formand for Miljø- og
Fødevareudvalget René Christensen (DF).
Miljøministeren og ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri vil deltage sammen med udvalget i programmet om
mandagen.