Aflyst - Åbent samråd om den grønne trepartsaftale lever op til Landbrugsaftalen fra 2021
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 10-10-2024
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 11.30
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) i åbent samråd om den grønne trepartsaftale lever op til Landbrugsaftalen fra 2021. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 10. oktober 2024, kl. 10.30-11.30 i værelse S-092 på Christiansborg.

Udvalget har spurgt, om ministeren mener, at den grønne treparts-aftale lever op til landbrugsaftalen fra 2021, når der står i den grønne treparts-aftale, at den målrettede kvælstofregulering (markregulering) først skal træde i kraft i 2027, selvom denne ifølge landbrugsaftalen skulle træde i kraft fra 2026 med en effekt på 5000 t N-reduktion i 2026 og derefter med 6500 t N årligt fra 2027. Herudover har udvalget spurgt, om ministeren mener, at de indsatser for et bedre vandmiljø, der beskrives i den grønne treparts-aftale, samlet skal sikre den nødvendige reduktion på 18.000 t N årligt, som er nødvendig for at leve op til vandrammedirektivet. Der henvises til, at indsatsen for at nedbringe landbrugets kvælstofudledninger med 18.000 t N årligt er akut set i lyset af, at iltsvindet i de danske fjorde lige nu er værre end sidste år, hvor vi så de værste iltsvind i 20 år. Ifølge den foreløbige vurdering er det cirka tre uger mere fremskredent end sidste år på samme tid. Jf. artiklerne "Iltsvindet i de danske fjorde er værre nu end for et år siden", politiken.dk, den 21. august 2024, og "Mens iltsvindet breder sig: Treparten kan give landmændene et ekstra år at forurene i", information.dk, den 27. august 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Kontakt
Udvalgssekretær
Camilla Brask Lentz
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Anna Steen Tvergaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail