Udvalget har bedt ministeren redegøre for regeringens
stillingtagen til den stadig stigende bekymring i offentligheden i
forhold til etableringen af i alt 15 naturnationalparker rundt om i
Danmark. Udvalget har blandt andet bedt ministeren forholde sig til
adgangsforhold og mulighed for friluftsliv, når
naturnationalparkerne indhegnes og store græssende dyr
sættes ud, til mulighed for anden aktivitet fra f.eks.
skovbørnehaver indenfor naturnationalparkernes områder
og til dyrevelfærd som følge af mere lempelige
dyrevelfærdsregler på naturnationalparkernes
arealer.
Samrådet tager afsæt i de to deputationer i
Miljø- og Fødevareudvalget den 1. december 2021 fra
henholdsvis Friluftsnetværk Rold Skov og Børnenes Hus
Hammelev, jf. MOF alm. del - bilag 106 og 123.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob
Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Hans Chr. Schmidt (V), Thomas
Danielsen (V), Torsten Schack Pedersen (V), Anni Matthiesen (V) og
Kristian Pihl Lorentzen (V).