Åbent samråd om Fødevarestyrelsens håndtering af aflivningen af mink
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 28-01-2021
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 11.30
Lokale: 1-133
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt fødevareminister Rasmus Prehn (S) i samråd om Fødevarestyrelsens håndtering af aflivningen af mink. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 28. januar kl. 10.30-11.30 i 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har spurgt, hvad ministeren mener om, at Fødevarestyrelsen både forvalter regler om dyrevelfærd og samtidig accepterer, at mink er blevet klemt og brændt ihjel. Udvalget har desuden spurgt, om ministeren mener, at Fødevarestyrelsen fortsat kan varetage dyrevelfærden i Danmark. Endelig har udvalget spurgt, om ministeren bakker Fødevarestyrelsen op, når styrelsen tilsyneladende mener, at den kan slippe godt fra at have én holdning, når den selv skal arrangere forhold (her aflivning af mink), og den diametralt modsatte holdning, når sager mod chauffører og vognmænd anlægges og gennemføres af samme Fødevarestyrelse rundt om i retterne i det ganske land? Samrådsspørgsmålet henviser til artiklen "Lige regler gælder ikke for alle, hvis den ene part hedder Fødevarestyrelsen" fra www.Forman-Advokater.dk den 24. november 2020, hvoraf det fremgår, at Fødevarestyrelsens chef har den holdning, at et stort antal dyr i kombination med tidsknaphed kan forklare og dermed retfærdiggøre grusomhederne over mink.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Camilla Brask Lentz
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Anna Steen Tvergaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail