Udvalget har spurgt, om ministeren vil ændre
Miljøstyrelsens opgørelsesmetode, hvor man
indberetter, at 15 pct. af det danske landareal er omfattet af en
eller anden form for beskyttelse, og at 8,5 pct. heraf er udpeget
som beskyttet natur efter EU's særlige Natura 2000-regler til
trods for, at arealerne inkluderer dyrkede marker, som er intensivt
landbrug. Der henvises til artiklen "Detektor: Der ligger mindst
49.000 marker i Danmarks 'beskyttede' naturområder - Det
svarer til en tredjedel af de danske Natura 2000-områder.
Dansk naturbeskyttelse halter bagefter, mener eksperter" fra dr.dk
den 20. oktober 2020
(www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-der-ligger-mindst-49000-marker-i-danmarks-beskyttede-naturomraader).