Åbent samråd om minkvirusvariation og Nordjylland som nyt Wuhan
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 07-12-2020
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 14.30
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i samråd om udtalelser om minkvariation og Nordjylland som et nyt Wuhan. Samrådet er åbent og finder sted mandag den 7. december 2020 kl. 13.30-14.30 i Landstingssalen på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorfor sundhedsministeren og statsministeren på pressemøde den 4. november 2020 udtalte, at halvdelen af Covid19-ramte nordjyder var ramt af en minkvariation, samt at regeringen gav indtryk af, at Nordjylland kunne ende som et nyt Wuhan.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V), Martin Geertsen (V), Sophie Løhde (V), Karsten Lauritzen (V) og Marlene Ambo-Rasmussen (V).

Sundheds- og Ældreudvalget er inviteret til at deltage i samrådet.

Samrådet er en del af udvalgsbehandlingen af lovforslag nr. L 77 (Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink).

Kontakt
Udvalgssekretær
Camilla Brask Lentz
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Anna Steen Tvergaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail