Udvalget har bedt ministeren kommentere på og
redegøre for de seneste oplysninger i pressen om, at
når myndighederne afliver smittede mink, så
lægges de døde smittede mink på pladser under
åben himmel og falder af overfyldte containere med
døde smittede mink med stor risiko for smittespredning til
følge, som det bl.a. har fremgået af indslaget
"Smittede mink ligger og flyder" i TV-Midtvest den 1. november
2020. Udvalget har samtidig bedt ministeren redegøre for,
hvad ministeren vil gøre ved disse stærkt kritisable
forhold, som forestås af myndighederne. Og endelig har
udvalget bedt ministeren give en opdateret status på
minkområdet, herunder oplyse om der er nye tiltag for at
sikre, at minkbranchen overlever i Danmark.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V), Thomas Danielsen (V), Lise Bech (DF), René
Christensen (DF), Per Larsen (KF), Peter Seier Christensen (NB) og
Henrik Dahl (LA).