Formålet med Kirkeudvalgets studierejse er at høre
om de svenske og norske erfaringer med livssynssamfund og hvordan
disse defineres og evt. kan reguleres. Baggrunden herfor er, at det
under udvalgets behandling af lovforslag nr. L 19 Forslag til lov
om trossamfund uden for folkekirken blev drøftet, hvorvidt
der skal ske en ligestilling mellem trossamfund og
ikke-religiøse livssynssamfund. Dette blev ikke
indført i loven, men udvalget ønsker, at
undersøge nærmere, hvad vi i Danmark definerer som
livssynssamfund, og hvorledes disse eventuelt vil skulle reguleres.
Derudover ønsker udvalget at opnå et mere generelt
indblik i de norske og svenske kirker, herunder organiseringen,
forholdet mellem kirke og stat samt hvorledes de svenske og norske
udlandskirker finansieres.