Energieffektivisering og -besparelse er en central del af svaret
på, hvordan vi når i mål med den grønne
omstilling på en omkostningseffektiv og ressourcebesparende
måde. På nuværende tidspunkt står EU's
bygningsmasse for ca. 1/3 af EU's CO2-udledninger.
Derfor blev det også besluttet med EU's reviderede
bygningsdirektiv, at alle bygninger skal være
"nulemissionsbygninger" i 2050. Det skal bl.a. sikres gennem en
række delmål, energikrav til nye bygninger, reduktion
af energiforbruget og minimumskrav til energieffektivitet.
Derudover indeholder direktivet også bestemmelser om
indeklima, solenergi på tagene, energimærkning
m.v.
Det reviderede bygningsdirektivet skal implementeres senest den 29.
maj 2026, hvorfor der snart vil skulle tages stilling til Danmarks
konkrete implementering af direktivet, herunder om der skal
gennemføres en minimumsimplementering, eller om en mere
ambitiøs implementering af direktivet er vejen
frem.
Se
program
Tilmeld dig her.
Man kan deltage som tilhører til ekspertmødet, men
tilmelding er nødvendig (også for pressen) og skal ske
senest dagen før kl. 12.00 Der er et begrænset antal
pladser til ekspertmødet, som vil blive fordelt efter
først til mølle-princippet.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time, inden ekspertmødet starter. Det er tilladt at
optage lyd og billeder under ekspertmødet, hvis det kan ske
uden at forstyrre ekspertmødets afvikling i
øvrigt.
Ekspertmødet tv-optages og vil blive vist live her på
Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes
efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises
ekspertmødet forskudt på Folketingets tv-kanal.