Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan nye
projekter om indvinding af olie fra Hejre-feltet harmonerer med
meldingerne fra IEA, UNEP og UNESCO. Dette set i lyset af, at der
ifølge IEA ikke bør sættes nogen nye fossile
projekter i gang efter 2021, hvis Danmark skal nå
Parisaftalens mål, og at verden ifølge UNEP er
på vej imod en temperaturstigning på 2,9 grader.
Alligevel er Energistyrelsen nu ved at behandle en ansøgning
fra INEOS om at indvinde olie fra Hejre-feltet, som fra 2027 og 20
år frem vil udlede 35 mio. ton CO2, hvilket er 1 mio. ton
mere, end der er planer om at fange og lagre gennem regeringens
CCS-planer. Desuden vil projektet ifølge UNESCO være
skadeligt for Vadehavet.
Herudover ønsker udvalget ministerens redegørelse for
beslutningsprocessen omkring tilladelsen til at genåbne
Hejre-feltet, samt hvorvidt og hvorfor det er
hensigtsmæssigt, at sådanne beslutninger er blevet
administrative beslutninger, som alene træffes af
medarbejdere i Energistyrelsen. Ligeledes i hvilket omfang
ministeren er inddraget i processen, og om ministeren kan stoppe
processen af politiske overvejelser. Udvalget vil også gerne
have belyst, hvilke virksomheder og lobbyorganisationer der har
været inddraget i processen.
Endelig har udvalget bedt ministeren forholde sig til risikoen,
ift. at der i 2012 skete et kæmpestort udslip af metangas i
forbindelse med det engelske Elgin-felt. Hejre-feltet er et
HPHT-felt (High Pressure/High Temperature), og der er ingen
HPHT-felter i drift i den danske del af Nordsøen og kun
ganske få af den slags felter i Nordsøen i det hele
taget - og INEOS har ingen erfaring med HPHT-felter.
Udvalget har endvidere stillet 24 spørgsmål til
ministeren til skriftlig besvarelse forud for samrådet.
Samrådsspørgsmål M-O og de 24
spørgsmål til skriftlig besvarelse er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (UFG).