Udvalget mødes med parlamentarikere, forsvarseksperter og
repræsentanter fra forsvaret fra både New Zealand og
Australien, som vil fortælle udvalget om forsvarsreformerne i
de 2 lande. På møderne vil udvalget også blive
orienteret om den sikkerhedspolitiske situation i
Stillehavsområdet, ligesom der vil blive drøftet emner
som Afghanistan, cybersikkerhed, overvågning af store
havområder, Search & Rescue i svært
tilgængelige områder, anskaffelse af nyt
forsvarsmateriel og anvendelsen af droner. I programmet
indgår også besøg på militære
installationer.