Finansudvalget nedsatte i slutningen af 2018 en parlamentarisk
arbejdsgruppe, som bl.a. har til formål at sikre fremdrift i
forhold til opfyldelse af FN's verdensmål i Danmark.
Arbejdsgruppen fokuserer også på inddragelse af
civilsamfundet og afholder nu sin første høring
på Christiansborg.
Høringens overordnede tema er den danske afrapportering om
fremdriften i forhold til verdensmålene.
Med høringen
ønsker arbejdsgruppen at belyse, hvilke udfordringer og
løsninger, der er i forhold til at måle, hvordan det
går med den danske efterlevelse af verdensmålene.
Arbejdsgruppen ønsker også med høringen at
blive klogere på, hvordan man kan styrke datagrundlaget for
måling af fremdriften med verdensmålene på
Grønland og Færøerne. Endeligt vil der
også være fokus på, hvordan forskellige
institutioner som OECD og Nordisk Ministerråd, arbejder med
verdensmålene, og hvordan Danmark kan drage nytte af dette
arbejde.
På høringen vil der bl.a. være oplæg
fra:
- Kristian Jensen (V), finansminister
- Niels Ploug, afdelingsdirektør for Personstatistik i
Danmark Statistik
- Ulrik Vestergaard Knudsen, OECD's
vicegeneralsekretær
- Laila Kildesgaard, direktør for KL og medlem af
2030-panelet
- Dagfinn Høybråten, generalsekretær i Nordisk
Ministerråd
- Jacob Fjalland, miljøfaglig chef hos WWF
Verdensnaturfonden, og Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær
i Care Danmark. Begge er medlemmer af 92-gruppen
- Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network
Denmark
- Thomas Bustrup, direktør i Dansk Industri for bl.a.
internationale forhold
- Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk
Erhverv
Programmet kan
læses
her.
Høringen er
åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også
for pressen). Tilmelding skal ske senest dagen før kl. 12.
Der er et begrænset antal pladser til høringen, og
pladserne vil blive fordelt efter først til
mølle-princippet.
Tilmeld dig
her.
Gæster i
Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i
besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det
anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden
høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder
under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre
høringens afvikling i øvrigt.
Høringen tv-optages og vil blive vist live her på
Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes
efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises
høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.
Kommissoriet for nedsættelse af arbejdsgruppen kan findes
her:
Man kan
løbende følge med i arbejdsgruppen arbejde
her:
Medlemmerne af den
parlamentariske arbejdsgruppe fremgår
her: