Folketingets Europaudvalg besøger den 6.-7. december 2017
den franske hovedstad.
Udvalget skal bl.a. mødes med den franske
Nationalforsamlings Europaudvalg for at drøfte nationale
parlamenters rolle i EU, med repræsentanter for regeringen -
bl.a. fra arbejdsministeriet og den franske EU-koordinationsenhed -
og med repræsentanter for franske fagforeninger for at
drøfte arbejdsmarkedspolitik. Udvalget mødes
også med folk fra universitetsverdenen, nemlig dekanen ved
Paris School of International Affairs ved Science Po.
Udvalget ønsker at få et indblik i og drøfte
den franske Europapolitik, Frankrigs rolle i EU - særligt i
lyset af at en ny præsident, Emmanuel Macron, er kommet til
magten - og dansk-franske relationer i og uden for EU-samarbejdet.
Udvalget vil også have lejlighed til at drøfte bredere
emner som scenarier for EU's fremtid og konsekvenserne af
brexit.