Den 27.-29. november 2012 besøger Folketingets
Europaudvalg Dublin og London. I Dublin vil udvalget drøfte
den økonomiske krise og dens konsekvenser for Irland, EU's
udvikling og det kommende irske formandskab i foråret 2013.
Udvalget vil i den forbindelse mødes med både
medlemmer af regeringen, det irske parlaments europaudvalg og
oppositionspartiet Sinn Féin samt en række
EU-forskere. I London er emnerne fortsat den økonomiske
krise, herunder forslagene til en bankunion i EU, de
igangværende budgetforhandlinger i EU og Storbritanniens
forhold til EU. Under besøget skal udvalget bl.a.
mødes med europaminister David Lidington,
juniorfinansminister Greg Clarke og det britiske Underhus'
europaudvalg. Derudover vil der være et besøg i
European Banking Authority.
Eva Kjer Hansen (V)
Erling Bonnesen (V)
Claus Hjort Frederiksen (V)
Bjarne Laustsen (S)
Pia Adelsteen (DF)
Nikolaj Villumsen (EL)
Merete Riisager (LA)
For yderligere information om delegations formål og rejse
kontakt medlemmerne af delegationen eller udvalgssekretær
Iben Schacke(33373694, [email protected])