Europaudvalget ønsker regeringens vurdering af en
søjle af sociale rettigheder. Europa-Kommissionen har
lanceret en bred, offentlig høring med frist den 31.
december 2016 om et kommende initiativ, som Kommissionen kalder en
søjle af sociale rettigheder. Initiativet forventes fremsat
i marts 2017, når Kommissionen har haft lejlighed til at
læse høringssvarene.
Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 9.
december 2016 i vær. 2-133 på Christiansborg efter
forelæggelsen af rådsmøder ved
udenrigsministeren og miljø- og
fødevareministeren.
Europaudvalget har inviteret Beskæftigelsesudvalget og
Socialudvalget til at deltage i det åbne samråd.