Folketingets Erhvervsudvalg rejser den 12.-15. september 2023
til Tel Aviv, Israel, hvor udvalget skal beskæftige sig med
temaet iværksætteri. Rejsen er en del af
Erhvervsudvalgets aktuelle arbejde med iværksætteri,
start ups, innovation og forskning som forberedelse til regeringens
iværksætterudspil, der forventes politiske
forhandlinger om i efteråret 2023. Udvalget har arbejdet med
temaet iværksætteri siden folketingsvalget og har bl.a.
en kommende høring på programmet i starten af
september 2023. På rejsen planlægger Erhvervsudvalget
bl.a. at mødes med israelske venturefonde og danske
iværksættere i Israel, besøg på det danske
Innovation Centre Denmark og Israel Innovation Authority samt
på Weizmann Instituttet, der er en af verdens førende
multidisciplinære naturvidenskabelige
grundforskningsinstitutioner med henblik på at drøfte
israelsk sammentænkning af grundforskning og
iværksætteri.