Formålet med Erhvervsudvalgets studierejse til Stockholm
er at høre om, hvordan erhvervslivet og den offentlige
sektor kan drage nytte af de digitaliseringsmuligheder, som 5 G
bringer med sig, og høre om erfaringer med og synspunkter i
forhold til den tekniske udrulning af 5 G teknologien og de
cybersikkerhedstrusler, der følger med 5 G.