Åbent samråd om udbetaling af acontobeløb og tempobonus til minkavlerne
Udvalg: Erhvervsudvalget
Mødedato: 14-01-2021
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 15.00
Lokale: Landstingssalen
Folketingets Erhvervsudvalg har indkaldt fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S) og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) i åbent samråd om udbetaling af acontobeløb og tempobonus til minkavlerne, indtil der foreligger en aftale om endelig erstatning. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 14. januar 2021 kl. 13.30 i Landstingssalen på Christiansborg.

I forlængelse af regeringens beslutning den 4. november 2020 om at beordre alle landets minkvirksomheder tvangslukket og minkbestandene nedslaget, har udvalget bedt ministrene redegøre for, hvordan det går med udbetaling af acontobeløb og andre skyldige udlæg til minkavlerne, og hvordan det går med regeringens tempo på udbetalinger af "tempobonus" til minkavlerne. Udvalget har endvidere bedt ministrene om at redegøre for, hvad regeringen konkret har tænkt sig, at de mange minkfarmejere og ansatte skal leve af, indtil der foreligger en aftale for fuld og endelig erstatning.


Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Gry Nielsen
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Lene Gregersen Kaasgaard
3337 3275
Send e-mail