Studietur til Italien
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Startdato: 10-09-2014
Slutdato: 12-09-2014
Sted: Italien
Børne- og Undervisningsudvalget foretager den 10.-12. september en studietur til regionen Emilia-Romagna i Italien.

Udvalget skal bl.a. besøge Reggio Children, som er et institut, der koordinerer og promoverer den særlige Reggio Emilia-pædagogik. Udvalget besøger også to børnehaver for at høre om den pædagogiske praksis og dens betydning for struktur og indhold i hverdagen. Udvalget holder endvidere flere møder med relevante regionale og kommunale myndigheder.

Studieturen forventes bl.a. at belyse disse temaer:

- Reggio Emilia-pædagogikken og erfaringerne hermed
- Den pædagogiske praksis og dens betydning for struktur og indhold i hverdagen på daginstitutioner
- Inklusion i daginstitutioner
- Overgang fra daginstitution til grundskole
- Forældreansvar og -inddragelse
- Den politiske indflydelse på daginstitutioner og pædagogik, herunder regulering



Formål

Formålet med studieturen er at studere erfaringerne med den norditalienske pædagogik på førskole/dagtilbudsområdet med henblik på, at dette kan indgå i den fremadrettede drøftelse om udviklingen af dagtilbud i Danmark.

Deltagere
Øvrige deltagere

Jørgen Nielsen, udvalgssekretær
Nanna Grothe, udvalgsassistent
Christine Antorini, undervisningsminister
Jesper Fisker, departementschef, Undervisningsministeriet
Trine Fredriksen, ministersekretær, Undervisningsministeriet
Nina Eg, direktør, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Lars Hornung Bahn, fuldmægtig, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Program
Budget
100.000 kr.
Regnskab
96.852 kr.