Udvalget har bedt ministeren at oplyse,
- hvornår regeringen har i sinde at afsætte penge til
at styrke erhvervsuddannelserne, så der som
lærlingeoprøret har råbt op om, kan blive gjort
op med gamle maskiner, slidte værksteder, bygninger i
dårlig stand og undervisere, der ikke kan blive
opkvalificeret?
- hvornår regeringen vil indkalde til forhandlinger om
ændringer i taxametersystemet til ungdomsuddannelserne, jf.
regeringsgrundlaget, så der f.eks. kan sikres et
større grundtilskud og dermed en mere stabil økonomi
for skolerne?
- om regeringen vil sikre en akutpakke til erhvervsuddannelserne,
som her og nu kan hjælpe skolerne med bl.a. at holde på
undervisere, så skolerne ikke først kommes til
undsætning, når der engang er landet aftaler og fundet
penge fra uddannelses- og SU-reformer, som regeringsgrundlaget
giver indtryk af?
- hvad ministeren agter at gøre ved de mange afskedigelser
på erhvervsskolerne, der alene i 2022 betød
afskedigelse af 800 medarbejdere og som betyder, at det er
sværere at uddanne flere dygtige faglærte og få
flere unge såvel som voksne til at søge ind på
en erhvervsskole?
Samrådsspørgsmål G, H og I er stillet efter
ønske fra Astrid Carøe (SF) og Karsten Hønge
(SF)