Høring om danskfagets litteraturkanon i gymnasiet
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Mødedato: 30-03-2022
Starttidspunkt: 09.30
Sluttidspunkt: 11.30
Lokale: Landstingssalen
Børne- og Undervisningsudvalget inviterer til åben høring om danskfagets litteraturkanon i gymnasiet den 30. marts 2022 kl. 9.30-11.30 i Landstingssalen, Christiansborg.

Danskfagets litteraturkanon i gymnasiet blev sammensat i 2004, og har siden været uændret. Der har løbende været debat om indhold og form af den obligatoriske kanon. Høringen vil bl.a. se nærmere på baggrunden for den nuværende litteraturkanon og diskutere kanonlistens rolle i uddannelsessystemet, samt hvilke overvejelser man bør gøre sig om løbende revision af listen. Høringen vil også have oplæg om, hvorvidt der mangler kvindelige - eller andre - stemmer fra litteraturhistorien på danskfagets kanonliste.


Programmet kan findes her.

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest d. 29. marts kl. 12:00. Der er et begrænset antal pladser til høringen, som vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmelding til høringen kan ske her.

Gæster kommer ind på Christiansborg via Folketingets besøgsindgang (til højre for hovedindgangen), hvor man skal igennem Folketingets sikkerhedskontrol. Det anbefales at møde op ca. en halv time, inden høringen starter.

Høringen bliver tv-transmitteret og vist live på Folketingets hjemmeside. Den vil også kunne findes efterfølgende under "TV fra Folketinget".


Kontakt
Udvalgssekretær
Mischa Vedis Juul Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail